Sommer Hindbær
1,2-1,5 m. høj løvfældende frugtbusk.
Sommer hindbær bærer frugt på 2-årsskudene.
Opretvoksende halvurt som fornyes ved plantens underjordiske rodskudsdannelse.
I Marts klippes de skud, der har båret frugt helt ned, hvorefter der kommer nye, det er vigtigt at man kun klipper de grene der har båret frugt, ellers klipper man næste års frugtbærrende grene af.
Modne skud er tæt besat med børstetorne.
Grønne, 3-fingrede blade med savtakket bladrand.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god havejord. Gerne fugtighedsbevarende, porøs/let jord.
Spiselige, store røde “bær” i juli-august.
Bærer frugt på 2-årsskuddene, som betyder at grenene skal være 2 år før de bære frugt.
“Bærrene” bruges til syltetøj, marmelade, i kager, tærter, is, spises rå med fløde.
Rent botanisk er hindbæret ikke et bær men en flerfoldsfrugt, bestående af flere sammenvoksede stenfrugter.
Sommer hindbær kan få “orm” i bærret, hvilket skyldes en hindbærbille der lægger sine æg i blomsterne i maj.